Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

September horoskoperne!

September horoskoperne!

Har du lidt krise efter Høstfesten? Eller er du træt af, at det kun er september, og det allerede føles som nordpolen udenfor? Vi er her for dig, og vores horoskoper er klar til at guide dig igennem september måned gennem råd og vejledning.

Jomfruen (23/8-22/9)

Tillykke med fødselsdagen! Du bør fejre dig selv hver dag denne måned, for det er ikke hver måned, man har fødselsdag. Hvordan du vil fejre dig selv, kan stjernerne ikke fortælle dig, så det må du selv finde ud af.

Råd: kage fra kantinen er altid en god måde at fejre sig selv på.

Vægten.PNG

Vægten (23/0-22/10)

Nu har du snart klaret den første måned af dette skoleår, og du overlevede høstfesten (næsten). Så hvad kan du ikke klare i den her måned? Måske du skulle give timerne lidt mere af din opmærksomhed. Du vil helt sikkert hurtigt se resultater.

Råd: Tetrispauser i timerne er stadig okay en gang imellem.

Skorpionen.PNG

Skorpionen (23/10-21/11)

Skolestarten ramte hårdt, uanset om du er skorpion eller vandmand. But we gotta face it- Gymnasiet er bare hårdt. Men husk at fredagsbar lurer lige rundt om hjørnet, og det lyser op i gymnasietidens mørke - særligt for dig. 

Råd: Selv skorpioner har brug for en fridag. (Og en ekstra øl til fredagsbar!)



Skytten (22/11-21/12) 

Du er ikke den eneste skytte derude, og måske bliver du selv ramt af amors pil i denne måned. Venus’ måner står positioneret sådan, at kærligheden kan udfolde sig for dig, hvis blot du udnytter din naturlige optimisme.

Råd: Hold ekstra øje med de rødhårede i den kommende måned.

Stenbukken.PNG



Stenbukken (22/12-19/1)

Som du nok allerede har fornemmet, er overgangen til vinteren gået i gang, og den er både trist og kedelig. But stay strong! Det skal ikke smitte af på dit humør, for særligt vædderne har brug for din energi i denne tid! Du kan måske hive gutterne med på icebar og vise dem potentialet ved sne og kulde?  

Råd: Hvis dit crew ikke er fyldt 18 endnu, kan I bare holde filmaften og se Frost (eller en julefilm).

Vandmanden (20/1-18/2)

Du har virkelig haft en god bikini/badeshortskrop, men vejret var ikke helt med på dine sommerplaner. Du ville ønske, at du ikke allerede var nødt til at stoppe med at gå i små toppe og korte shorts, men løsningen findes, og den vil vise sig for dig inden længe. Måske sætter det tankerne i gang, hvis vi siger svømmehal..?

Råd: Hvis du melder dig ind i Fitnessworld på Frb. får du rabat i svømmehallen (og potentielt tonede muskler til efterårskroppen).

Fisken.PNG

Fisken (19/2-20/3)

September er jo godt i gang, og i denne måned er du endelig klar til at åbne dine øjne op. Der er i hvert fald en eller anden, der vil dumpe lige ned i dit FG-liv og vende op og ned på det. Men det er op til dig at bestemme, hvilken type relation du får ud af det.

Råd: Vær den bedste version af dig selv i den kommende uge ;)


Vædderen (19/2-20/3) 

Du er efterhånden ved at være virkelig irritabel. Aggressiviteten i dig går dig på, og dine venner er også ved at være træt af det. Hvis ikke vi har læst stjernerne meget forkert, vil en fest snart vende op og ned på din hverdag, hvilket nok er lige det, der er brug for.

Råd: Gå amok, og gør det hellere nu, inden du går helt amok.


Tyren (20/4-20/5) 

Du har tøjkrise. Hvis ikke du har bemærket det endnu, så vil du have det inden længe. Du føler aldrig, at du har noget at tage på, og det går dig max på nerverne. Snart vil du komme på en uforudsigelig shoppetur, og den kan gå hen at blive en milepæl for dig. Uanset om du tænker over det eller ej, så er dit tøj nemlig med til at definere dig.

Råd: Tjek bankkontoen INDEN du tager på shopping!

Tvillingen.PNG

Tvillingen (21/5-20/6)

Selvom det “kun” er et stjernetegn, er der virkelig noget omkring tvillingens navn i denne måned. Du vil møde en, som minder uhyggeligt meget om dig selv, og det vil blive helt som en lettelse at møde en, der forstår dig.
Fyld din tid med dine venner - du vil snart få brug for dem!

Råd: Vær ærlig om, hvad du mener. Måske vil du blive overrasket over, hvor mange der er enige med dig.

Krebsen.PNG

Krebsen (21/6-22/7) 

Udseende er det store hit denne måned. Du har aldrig før været sådan en superdiva, når det gjaldt om at gøre dig til for andre. Men denne måned føler du trang til at gøre noget ekstra, hvilket også er sundt en gang imellem. Som stjernerne står, vil et godt førstehåndsindtryk være godt næste gang, der dukker et arrangement op i kalenderen.

Råd: Start med at gøre dig klar, mindst en halv time før du plejer, næste gang du skal til fest.

Løven (23/7-22/8)

Sidste måned var din måned. Ikke bare havde du fødselsdag, men den nye lion king var også på alles tunger. Men nu begynder løvens hype at klinge af, og det kan du godt mærke. Men en løve giver aldrig op, så du skal selvfølgelig ud og vise, at du er kongen. 

Råd: Falkoner bio sender stadig lion king nogle få aftener, så du kan altid snige dig ned og se den én gang til for at få lidt inspiration.

Havet...

Havet...

Lærernes brevkasse 5

Lærernes brevkasse 5