Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

“Man skal have lov til at være ung, også i gymnasiet”

“Man skal have lov til at være ung, også i gymnasiet”

Er det så vigtig at få gode karakterer? Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Er der plads til, at jeg kan tage et sabbatår? Og hvordan får jeg et succesrigt arbejdsliv? Det er nogle af de store spørgsmål, mange gymnasieelever går og tumler med. Simon Aggesen, der med sine 32 år, er den yngste nogensinde til at bære borgmesterkæden på Frederiksberg, har måske svarene. Her er han i et eksklusivt interview med FG-bloggen.

Jeg møder Simon Aggesen på hans kontor, der vender ud mod Frederiksberg rådhusplads. Sensommersolen trænger ind gennem vinduerne og giver de brune vægge og møbler et gyldent skær. I rummet ved siden af ligger byrådssalen, hvor Simon har siddet, siden han som 22-årig blev valgt ind i byrådet. Dengang studerede han også jura på Københavns Universitet. At han kunne håndtere et krævende jurastudie, som han endda færdiggjorde på normeret tid, samtidig med at han sad i byrådet, skyldtes, ifølge ham selv, at han aldrig har været bange for at være ambitiøs eller for at sætte mål for sig selv. ”Jeg har altid haft meget travlt. Jeg har sat mig et mål, og så er jeg allerede begyndt at definere nogle nye”. Dog er han ikke bleg for at indrømme, at målrettetheden har en bagside: ”Hvis jeg skulle gøre noget fra min studietid, så ville jeg have været mere til stede i nuet. Det er svært, når samfundet har brug for, at vi bliver hurtigt færdige med vores uddannelser. Det er naturligt, at man bliver meget målrettet. Men det er vigtigt at reflektere over det og nyde det, når du har opnået et mål.”

Netop det med at reflektere over tingene, mener Simon, er enormt vigtig - også når det gælder uddannelsesvalg. Han husker, at over halvdelen af de studerende på jura faldt fra i løbet af det første år, ifølge Simon, fordi de traf beslutningen alt for hurtigt. ”En hurtig beslutning er ikke lige så funderet, du skal have tid til at tænke over, hvad du vil”. Derfor synes Simon også, at der skal være plads til, at man kan trække stikket ud et års tid og tænke sig om, inden man vælger uddannelse. Selv brugte han sit sabbatår på at arbejde som landssekretær i Konservative Ungdom. Hans opfordring til dem, der skal holde sabbatår nu, er, ”brug muligheden til at blive inspireret, komme ud i verden og se noget, og prøve nogle forskellige ting af. Det gør kun dine beslutninger bedre”.

“Om fem år vil I se tilbage på de der gymnasie år og tænke, at de var supersjove”

Simon mener dog ikke, at de store refleksioner over uddannelsesvalg og karrierer skal fylde alt for meget i gymnasiet. ”I dag er der mange muligheder for at tilrettelægge ens eget uddannelsesforløb. På godt og ondt. Godt fordi der kommer mange muligheder, og fordi man kan gøre det endnu mere interessant for sig selv ved at vælge en retning tidligt. Men ondt, fordi det tvinger jer, der går i gymnasiet, til meget hurtigt at forholde jer til, hvad I gerne vil.”. Det er også vigtigt at hygge sig og nyde det fællesskab, der er i gymnasiet, og ikke mindst at lave fejl, mener Simon. ”Vi skal have lov til at være unge. Selvfølgelig under ansvar. En stor del af gymnasiet er også bare at prøve en masse ting af uden at lade sig begrænse af det bagefter. Det er svært at se det, når man sidder i det, men om fem år vil I se tilbage på de der gymnasieår og tænke, at de var supersjove”.

“Det var happy-go-lucky, der var øl og fest, og der var ingen bekymringer, det var bare sjov og ballade.”

Selv tænker Simon også tilbage på sit efterskoleår med samme begejstring. Han beskriver det, som det mest ubekymrede år i hans liv: ”Det var happy-go-lucky, der var øl og fest, og der var ingen bekymringer, det var bare sjov og ballade”. Især det, at hans efterskole havde fokus på de kreative fag, nød han, da det kreative altid har fyldt meget hos ham. Simon fortæller, at hvis han ikke var blevet jurist, ville han gerne have været klassisk sanger. At han alligevel valgte juraen, byggede på en rationel vurdering: ”det var lidt nemmere at være advokat og passe musikken ved siden af, end at skulle tjene penge på og kunne leve ordentlig af at synge”. Men Simon understreger, at et studievalg ikke er endegyldigt: ”Når du først har valgt en uddannelse, er det ikke sådan, at du ikke kan gøre noget andet på et senere tidspunkt. Man skal ikke føle sig som en fiasko, hvis man efter et år på studiet må indse, at det ikke var det, jeg skulle.”

”Når du har læst i 20 minutter, så kan de hjerne ikke kaperer mere og så skal du tage en pause og lade bøgerne ligge.”

Når man så har fundet det studie, man hører hjemme på, understreger Simon, at det er vigtigt, at man nyder det, ”for når du først er på den anden side, så skal du arbejde, og du har rigtig mange år til at arbejde”. Selv fortryder Simon, at han ikke slappede lidt mere af, da han læste. Han er dog taknemmelig for det halve års orlov, han tog for at studere i Edinburgh. At opleve et internationalt studiemiljø kan man vokse meget af, fortæller Simon. Et andet råd, Simon gerne vil give videre til dem, der går i gymnasiet, på universitet eller et andet sted, hvor der skal læses lektier, er, at man skal holde pauser ind imellem: ”Når du har læst i 20 minutter, så kan din hjerne ikke kapere mere, og så skal du tage en pause og lade bøgerne ligge.”.

Lige så specifikke råd, kan Simon ikke give, når det kommer til at gøre karriere i politik. ”Politik har aldrig været en karrierevej. Og det må aldrig blive en karrierevej. Politik skal man gå ind i, hvis du er drevet af at gøre noget for nogle, eller hvis du har en idé om, at du kan gøre en forskel. Der er for mange ubekendte faktorer til, at du kan planlægge en karriere”. Det lå hellere ikke ligefrem i kortene, at Simon skulle være borgmester, da han begyndte at engagere sig i vælgerforeningsarbejde og lokalt i det Konservative Folkeparti på Frederiksberg. ”For mig var det en hobby. Jeg fokuserede på at blive en god jurist, og så engagerede jeg mig i politik ved siden af”.

På et tidspunkt fik Simon så tilbuddet om at stille op til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, og han takkede ja. Ved sit første kommunalvalg i 2009 fik han kun 211 stemmer. ”Jeg blev genopstillet ved valget efter, og der fik jeg omkring 650 stemmer. Så i 2017 var jeg nummer tre på den konservative liste, og der fik jeg 1600 stemmer. Og så blev jeg borgmester”. ”Ja, sådan kan det gå” tilføjer Simon, der som sagt bærer titlen af at være den yngste borgmester på Frederiksberg nogensinde.

 

Ugens citat-Uge 38

Ugens citat-Uge 38

Havet...

Havet...