Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

Lad os blive til noget

Lad os blive til noget

Jeg betragter ikke mig selv som den helt store teateranmelder. Jeg har dog været inde og se min del teater i gennem tiden - både gode og dårlige. Og til dette års teaterkoncert havde jeg da anderledes lidt højere forventninger end året før det. Ikke kun fordi jeg ikke var synderligt imponeret over stykket 17/18, men også fordi, det var folk fra min egen årgang, der havde skrevet stykket i år! Ovenikøbet mennesker som jeg har omgåedes med i en god del af min tid på gymnasiet. Jeg var dog ikke kun en del af publikum -  jeg var også med til at lave selve stykket. Dermed var der også plads til nerver, fordi jeg jo havde set stykket blive til, og jeg havde helt automatisk en naturlig, stærk interesse i, at stykke skulle lykkes og blive til noget. Det skuffede ikke.

En af stykkets aller stærkeste sider var dialogen. Den var virkelig godt skrevet! Man var engageret hele vejen i gennem historien. En god dialog bliver båret af en god instruktion, og det fungerede også super godt. Den måde, man hoppede ud og ind af hovedpersonernes historier på, var utrolig elegant, og stykket havde generelt nogle rigtig stærke skuespilpræstationer hele vejen rundt. Dernæst, er vi jo også nødt til at snakke om den anden del af stykkets fundament - bandet. Nogle velvalgte sange, der blev spillet af nogle gode musikere og sunget af nogle gode sangere. Det eneste, man kunne sætte en finger på ved stykket, var den desværre dårlige teknik, i særdeleshed lyden, og så en temmelig brat slutning på stykket. Men hvor var det en fed følelse at sidde med, efter at stykket havde lykkedes og var blevet til noget!

Ligesom dette års teaterkoncert, så skal mit musikprogram til næste års Roskilde også blive til noget. Dem, som har været på Roskilde, ved, at det man så frygtelig gerne vil høre, er det, som man ikke får hørt, og man kommer ofte til at sidde og hænge nede i campen i stedet for. Sidste års Roskilde var ingen undtagelse. Der var nogle stykker fra min Camp, som skulle ned og høre Minds Of 99. På daværende tidspunkt havde jeg ikke lyttet synderligt meget til deres musik og havde egentlig kun lyttet til deres nok mest populære sang ”Stjerner på himlen”, så jeg valgte at blive tilbage i campen. Her sidder jeg så nu og er blevet kæmpe fan af deres musik. Og skulle man tro dem, som var nede og høre koncerten, så var det en fantastisk koncert, og hele optagelsen af koncerten, som ligger på YouTube, bekræfter det lige så. Jeg var så ærgerlig.

Nu blev jeg så endelig fan af deres musik og kom mig over skuffelsen over ikke at have hørt dem på Roskilde. Jeg fik lyttet til deres musik mere dybdegående, især det førnævnte nummer ”Stjerner på himlen”. Nummeret har en vild lyd og en usædvanlig relevant tekst, som passer utrolig godt på os 3.g'eres sidste tid på FG. Lad mig citere et lille stykke af sangen: 

”lad os være nogen/
lige nu/
ikke vent på nogen/
men faktisk være nogen” 

Den rammer jo fuldstændig plet! En ganske rammende sætning, nu hvor gymnasietiden lakker mod enden for mange af os. Vi skal være nogle - men hvem? Vi skal blive noget, men hvad? 

Det har været en lang rejse, og det vil ubestrideligt være svært at sige farvel til FG. Det, at man ikke længere skal træde ind på skolen som elev, bliver en meget omvæltende følelse, men livet må gå videre. Der vil være et afsavn på mange måder, men forhåbentligt også en overvældende lykkefølelse af at være færdig. En klog mand sagde engang: ”Det er hårdt at vente på noget, du ikke er sikker på vil ske; men det er hårdere at give op, når det er alt, hvad du ønsker”. Vi er så forfærdeligt tæt på. Det er nu det lange, seje træk, som de tre år har været, der skal gøre det hele værd at kæmpe for her til sidst. Med huen for øje, som det største ønske af dem alle.

Personligt ved jeg ikke, hvad fremtiden bringer. Det, jeg dog ved, er, at det har været min absolutte fornøjelse ikke kun at være elev men også at være med til at lave det du, kære læser, sidder og læser i lige nu. Så kære 2.g’ere og 1.g’ere gør FG-bloggen til jeres og tag den til nyere højder, som vi i det seneste års tid ikke ville kunne have spået om, at den ville nå. Brug den; det er jeres stemme, og jeres stemme kun. Vær kritiske, konkrete, og kærlige. Og ikke mindst have det vildt grinern, det er det, den er her for. 

Tak for alt, og vi ses forhåbentligt et eller andet sted derude.

Kh 
Hannibal Kofoed Møller, redaktør

FG Ros-guide

FG Ros-guide