Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

Løgnen om ligestillingen

Løgnen om ligestillingen

”Vi har ikke ligestilling i Danmark, men vi vil gerne have det.”

Med denne afsluttende bemærkning havde tidligere minister og overborgmester Ritt Bjerregaard på fornem vis åbnet op for debatarrangementet på Ekstra Bladet ”Løgnen om Ligestilling”. Det var et arrangement, hvor flere mere eller mindre kendte mennesker, skulle tilkendegive og debattere om, hvordan det går med ligestillingen i Danmark. Det hele foregik nede i Ekstra Bladets gigantiske kælder, hvor der var sat en scene op, med tilhørerende tre store skærme som viste videoer om emnet i mellem debatterne. Derudover var der en bar, hvor man kunne gå hen og få det meste af, hvad hjertet begærede ganske gratis. Og dermed var scenen ligesom sat. Her skulle man tro, at der ville være en glimrende mulighed for at få en interessant debat op og stå. For at være helt ærlig, så blev det mere en sludder for en sladder.

Før vi kommer så langt, så var det ikke helt tilfældigt, at vi var en lille gruppe af elever og et par lærere, som var taget hen til Ekstra Bladet torsdag eftermiddag. Liva Julie Smidt fra 2.Z og David Lemser fra 1.U, skulle nemlig op og debattere. Undertegnede var taget afsted som en slags rapporter, og for at være helt journalistagtig, havde jeg havde erhvervet mig en blok, og en kuglepen, til at tage noter med under debatten. Havde i hvert fald set min journalist far sidde med sådan én, når han var på job, så jeg gik udefra, at så må det også gælde for alle andre journalister.

Under alle omstændigheder, så var det som nævnt før Ritt Bjerregaard, som åbnede hele seancen som hovedtaler. Det blev en tale på feminismens historie, og hvordan vi overhovedet er kommet til at stå her i dag. Det var da en interessant tale, fra en af de helt store bannerførere indenfor feminismens Danmark, og hun kom da også med underholdende, men også tankevækkende udtalelser, såsom, at nok er hun en gammel kone, men: ”Vi ældre har da ikke tænkt, at sætte os hen i et hjørne og strikke.” En finurlig kommentar, der inkluderede alle i ligestillingskampen, uanset alder.

Så langt så godt. Efter talen blev vi så mødt af den første video fra storskærmen. Det var en form for kompilation af forskellige danskere, fra forskellige erhverv, der berettede om deres syn på ligestillingen i Danmark. De var ikke så væsentlige synes jeg, skønt, at de var produceret i ret høj kvalitet. De blev dog også trættende i længden, på grund af en unødvendig overbrug af dramatisk musik, som blev spillet i baggrunden på alle videoer. Af en eller anden årsag blev musikken også mere og mere dramatisk video efter video, så efter 5-6 af de små videoer, af samme stil, havde man ligesom forstået situationens alvor.

Herefter åbnede Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro op for debatten. De første som skulle op på scenen og debattere, var Theis og Lise, som var to sygeplejersker. Den var egentlig ikke særlig interessant synes jeg, de var generelt enige om de ting, som de hver i sær bragte på banen. De nævnte begge, at man er nødt til at sikre øremærket barsel. Generelt blev det også et tema for resterne af debatterne. Udover, at øremærket barsel også var et ønske, så var parterne enige. Der blev ikke debatteret. Som publikum manglede man virkelig den modpol, som kunne komme ind og mene det stik modsatte. Så man virkelig kunne få en debat i gang.

Det eneste som kom tæt på, var debatten mellem næstformanden i fagbevægelsens hovedorganisation Majbrit Berlau og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen. De virkede begge to til virkelig at have noget på hjerte, og samtidig være uenige med hinanden! Det var en stor forløsning som publikum, og der kom også interessante reaktioner på netop den debat efterfølgende. Det startede dog sløvt fra Eva Kjer Hansens side, med den samme smøre om, at det ville betyde meget for ligestilling, hvis den blev øremærket. gøre barslen øremærket. Men så skete der et skift. Eva Kjer Hansens ideologiske bagland trådte i kraft så at sige. Hun er nemlig medlem af partiet Venstre, og fremhævede, at hun mener, at familierne selv skal finde ud af det med barslen. Meget liberalistisk synspunkt må man sige, og lidt modsætningsfyldt fra det hun nævnte før. Fordi hvis familierne selv skal finde ud af barslen indbyrdes, og de beslutter f.eks., at moderen skal have mest barsel, hvordan er det så ligestilling?

Det skabte en god diskussion. Majbritt Berlau mente netop det modsatte af Eva Kjer Hansen, og svarede tilbage med, at man sagtens kunne lave barselsloven om. Selv i morgen hvis det skulle være. Og så kom de med forskellige argumenter fra og til indtil, at de var nødt til at stoppe på grund af tiden. Som nævnt før, så kom der også et par interessante reaktioner på den debat. Der var blandt andet en kvinde, som var meget oprørt over, at hvordan Eva Kjer Hansen kunne stå der som ligestillingsminister, og mene, at vi ikke skal have øremærket barsel. Hendes retorik var ganske passiv-aggressiv, og så var Eva Kjer Hansen jo nødt til at svare på tiltale. Det blev dog ikke noget synderligt spændende svar kvinden fik tilbage, lidt et politikersvar, men reaktionen var da interessant. Og det var egentlig, hvad der var vigtigst i den sammenhæng.

Så alt i alt, så var debatarrangementet en lidt tam affære. Dog var det skønt at se, at der var to fra gymnasiet, som turde stille sig op og ytre sig. Det var virkelig sejt, og noget som jeg tror, de færreste havde turdet. Gid selve arrangementet havde haft samme indstilling. Skønt de havde alle rammerne, så kunne de dårligt nok udfylde dem.

”Det hele gik ud på at vi skulle lave et eller andet, der fik folk til at ændre deres vaner.”

”Det hele gik ud på at vi skulle lave et eller andet, der fik folk til at ændre deres vaner.”

Lærernes brevkasse 4

Lærernes brevkasse 4