Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

Tiden er knap!

Tiden er knap!

Vi er heldigvis kommet på ganske tryg afstand fra SRP-perioden. De rædsler fra den tid, som vi 3.’gere blev trukket i gennem, satte sine spor og trak da vidst både hår og tænder ud. Nu er vi heldigvis ude på den anden side, og vi kan se lyset skinne nede for enden af tunnelen, som altid vil forblive endeløs. Lige indtil man pudsigt nok stopper på gymnasiet, som tilfældet er for os 3.g’gere om ikke så forfærdeligt længe. Og jeg mener pudsigt, for hvor er tiden dog gået utrolig stærkt!

Da jeg kom med i FG-Bloggen sidst i oktober sidste år, foreslog jeg, at vi skulle have en debatsektion på bloggen. Jeg havde ikke gjort mig frygtelig mange tanker om konceptet, men jeg havde forestillet mig, at det skulle være en person, for eksempel undertegnede, som skrev om noget mere eller mindre aktuelt. Egentlig hvad personen havde lyst til, med et kriterie om, at det skulle forsøge at fange læseren på en eller anden måde.

Apropos tid, så er den netop løbet lidt fra mig. Her sidder jeg nemlig, og skriver dette, og der er gået knap 3 måneder, og intet er sket siden. Det er noget sløseri, og jeg kunne vælge at klandre en vis opgave for næsen, men det ville være åndssvagt. Det er nok min egen dovenskab, som er synderen, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke har skænket den her klumme en tanke. Slet ikke.

Hvis den her klumme skulle i hus, så skulle der hjælp til udefra. Ikke bare hjælp, men rettere sagt -professionel hjælp. Og hvilket bedre sted kunne det lige være. Ja, kære læser, jeg søgte råd hos min far. Han er en garvet klummeskribent på Bornholms Tidende, så han kan sit håndværk. Jeg gav ham et kald, og fik en meget kortfattet respons tilbage. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det svar, jeg fik tilbage: ”Hannibal, det er bare en klumme. Tag udgangspunkt i dig selv, og prøv at gøre det lidt finurligt og sjovt, så skal det nok gå”. Hold da op tænkte jeg, kan det virkelig være så let? Men som nævnt før, er min far en decideret mester indenfor sit fag, så jeg tænkte, at det måtte passe. Og hvor havde han ret.

Det var jo ikke svært. Det var jo ikke en David mod Goliat lignende kamp, som jeg havde forestillet mig, men mere en kamp med mig selv om at få taget mig sammen og overvundet den djævelske dovenhed, som desværre til tider tager over. Nok er tiden knap, men det skal ikke resultere i knaphed på klummer, så der kommer forhåbentligt flere i fremtiden. Ellers ville det her projekt, være knap så godt.

Interview med Manuskriptforfatter på Årets Teaterkoncert

Interview med Manuskriptforfatter på Årets Teaterkoncert

Ugens Citat- Uge 5

Ugens Citat- Uge 5