Ikke-angivet-2-01.png

Hej.

Velkommen til FG Blog. Her gir’ vi elever blik, ord og lyd på gymnasiehverdagen på Frederiksberg Gymnasium.

SRP-Guide

SRP-Guide

10 Nemme trin til en god SRP-skrivning

Det er ved at være SRP tid, og det betyder 2 meget intense uger - for nogle få altså… Derfor har jeg kontaktet nogle gamle FG'ere (både flittige og ikke så flittige), og de har tilbudt at hjælpe alle os 3.g’ere med ikke at begå de samme bommerter, som de gjorde, ved at give os nogle ekstra lækre fif!

harry potter.png

1. Litteraturliste er ikke en f*cking joke

Vi ved godt, at alle prøver at finde så mange overspringshandlinger som muligt, inden de to uger starter, men få nu styr på dine kilder og tekster, hele din opgave afhænger lidt af, hvor gode de er, og hvis du starter sent, er alle de lækre bøger taget, og du ender med en slidt udgave fra biblioteket. Tro mig, du ender ikke ligesom Harry Potter i halvblodsprinsen (den sjette film).

2. En kalender er altid sexet!

Lav en lille fræk kalender og skriv hvor meget, du ca. skal nå hver dag, så du ikke pludselig er håbløst bagud og undrer dig over, hvor al tiden blev af. Når det er sagt, så er det selvfølgelig altid okay at revidere kalenderen hen ad vejen, så længe du ikke først starter efter den 1. uge. Det er samtidig også en fantastisk undskyldning for at købe en brandmandskalender til at holde dig motiveret.

kalender.png
onaner.png

3. Husk at onanere!

Okay, måske behøver du ikke at onanere, men en stress-reliever er altid vigtig! And let’s be honest at lege i lysthuset og rive gulerod til råkost 3 gange om dagen er det mest afstressende...

4. SRP-tid betyder Date-tid

Skriv til de andre fortabte sjæle, du kender, og aftal nogle dage, hvor I kan sidde sammen og stirre frustreret på computeren, mens I undrer jer over at opgaven ikke skriver sig selv. Ej, det er altid godt med input fra dine venner, så I kan snakke om idéer og stille spørgsmål til hele skriveprocessen

date.jpg
cheating.jpg

5. Don’t cheat

Det er bare dumt at plagiere! Du kan stadig bestå gymnasiet, selvom du dumper din SRP (det opfordres selvfølgelig ikke), så der er absolut ingen grund til at gøre det. Det er selvfølgelig muligt at glemme at sætte referencer på, derfor er det pissevigtigt at bruge korrekturlæsningstiden på det også, så dine vejleder ikke lige pludselig tror, at du selv har fundet på alt der med elektromagnetisk stråling.

6. Fyraften eksisterer stadig

Hold nu din fredag aften! SRP løber ingen steder, så slap af, du skal nok nå det. Der er alligevel intet godt, der kommer ud af noget, der er skrevet fredag aften kl 23, det ved jeg, og samtlige afleveringer, du har lavet i sidste øjeblik inden deadline. Når det så er sagt, så skal du også lige huske, at du skal kunne møde ind til din computer igen dagen efter, så slap lige af med de der Fun Shots, og gem lidt til d. 20, hvor vi alle kan fejre, vi er færdige.

fyraften.jpg
ødelagt computer.jpg

7. Din 5 år gamle computer kan altså godt crashe!

Der er ingen, der tror på, at hunden har spist din opgave og heller ingen, der lader dig aflevere et par dage senere, så gør dig selv en tjeneste og gem din opgave digitalt. Det betyder alle dine noter OG selve opgaven. Bare rolig, der kommer ikke noget wikileaks agtigt, hvor nogle vælger at hijacke din SRP.

korrektur.jpg

8. Glemte nutids-r er bare ikke frækt på en SRP

Husk at sætte de sidste dage af til en masse korrekturlæsning. Det er så vigtigt for hele indtrykket af din opgave, og det er bare ret fucking nedern at få 7 for en smuk opgave om Identitetsdannelse i det senmoderne samfund, fordi du ikke kan finde ud af kommareglerne.

Palæo.jpg

9. Der er ikke et lige så godt tidspunkt at starte din PALÆO-kur som under din SRP

Mad er energi til hjernen, det husker du nok en lidt midaldrende dame har sagt til dig engang på et sundhedskursus i folkeskolen. Det er bare sådan, at det faktisk er lidt rigtigt, så en masse red bulls og onsdagssnegle er bare ikke det bedste at æde, mens du skriver SRP, også selvom du gerne vil kunne holde dig vågen til kl 03. Så hvorfor ikke gribe chancen for at spise lidt sundere? Du er alligevel derhjemme i 2 uger, og en god pause fra SRP skrivning kan være en lang cooking session med dig og en tasty-video.

10. Beløn dig selv, for alt dit hårde arbejde!

Det sidste og bedste råd er selvfølgelig, at du skal feste en masse, nu hvor du har knoklet så hårdt de sidste 2 uger og fulgt hvert eneste råd på denne liste. Så husk at komme til caféfesten og drik dig bankelam i bajer eller capri sonne (hvad end du nu foretrækker), så længe du danser med alle os andre på floor, så går det nok!

Ugens Citat- Uge 48

Ugens Citat- Uge 48

Lys i mørket

Lys i mørket